Norsker EF og et scalescene hus.

Der er gennem lang tid blevet "reklameret" med scalescene's produkter på Sporskiftet.
Det skulle så komme an på en prøve, hvor let det er at bygge et af husene - her faldt valget på et mindre murstenshus. Filerne til huset kan downloades gratis, der er frit valg mellem flere forskellige "murtyper" og sidst men ikke mindst huset kunne godt være dansk.
Hvis den medfølgende byggevejledning følges kan huset bygges af alle der kan klippe lige, anvende en limstift og forstå en engelsk byggevejledning.
Til byggeriet skal der bruges en god saks, en lineal (helst stål), kniv/skalpel, skæreunderlag, pincet, limstift (god kvalitet), universallim (gul Danalim) derudover 3 forskellige kartontyper alm. modelkarton, 1 mm tyk karton (her fra en æske) og 2 mm tyk karton (papskilt eller lignende) + klar plastfolie (glas) + fotokopier af huset - jeg kopierede på alm. 80g papir. Kopierne bliver OK! men papiret er vanskeligt at skære i - lodne kanter, rives let over når emnet er smalt (vinduessprodser o.l). Så næste gang vil jeg nok bruge fotopapir eller 120g karton til kopierne.
De andre byggede videre på Norskers EF vogne. Et pillearbejde når bremser, ventiler m.m skal loddes fast.


Karton og papir (alm. 80g papir) med tryk limes sammen


Den hvide stribe bliver skjult af et nedløbsrør.

EF vognen er en 3 akslet pakvogn.

Først øve
så bukkes taget
det lykkedes - den første torpedoventil er allerede monteret. 

Der loddes bremseklodser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar